300 dages returret
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRI FRAGT FRA 500 KR
300.000 DANSKERE BRUGER OS

Spørgsmål og svar

Find dit stik?
Brug vores smarte finder

Brug for hjælp?

Hvad er geocaching?


SVAR:

Geocaching er en udendørs aktivitet, hvor deltagerne bruger en GPS-enhed eller en smartphone til at finde skjulte beholdere, kaldet geocacher, som er placeret af andre geocachere rundt om i verden. En geocache er typisk en vandtæt beholder med blyant, logbog og eventuelt små billige byttegenstande i form af legetøj og lignende. 

Det er en spændende skattejagt, der kombinerer teknologi og udendørs eventyr, og det fungerer kort fortalt ved, at en person (cache-ejeren) placerer en beholder ude i en skov eller inde i en by, hvor de noterer koordinaterne og så opretter de geocachen inde på geocaching.com.

Her kan andre geocachere så se den, og gennem en app på deres smartphone eller ved brug af en håndholdt GPS kan de tage ud og prøve at finde beholderen.

Når en geocacher finder beholderen - eller cachen (stammer fra det franske caché, der betyder skjult) - er der som minimum et stykke papir, hvor man kan skrive sit geocachernavn som et bevis på, at man har fundet cachen.

Herefter logger man sit fund online gennem app’en eller på en computer på geocaching.com, hvor man kan fortælle cache-ejeren og andre geocachere om sine oplevelser med at finde lige præcis denne cache.

Alle cacher har en såkaldt D/T rating, der viser, hvor lette eller svære de er at finde, og der er også en del forskellige cacher, hvoraf nogle af dem kræver, at du løser en opgave eller en gåde, inden du får koordinaterne til geocachen, så der venter mange forskellige oplevelser for alle, som giver sig i kast med den skønne hobby kaldet geocaching.